Nyhedsbrev fritidshjemmet

kære forældre.

Fastelavn

Mandag d.27/2-2017 holder vi fastelavn på fritten. Vi vil derfor bruge hele ugen på fastelavns tema. På dagen skal vi: have fastelavns boller, slå katten af tønden og en lille dans. Vi ville derfor foretrække at i henter jeres barn fra 16.30 da festen slutter der. Husk udklædning!:-) 

Talentkonkurrence

Da der kun går talentfulde børn på fritten, har vi besluttet at lave et talentshow. Dette vil foregå fredag d.7/4-2017. Nogle optræder, mens andre er værter eller laver kulisse og kostumer. Så sæt kryds i kalenderen, nærmere information kommer snarest. 

Krea

Vi laver rigtig mange male projekter i krea pt. Som har til formål at lære børnene om æstetik, form og farver samt udvikle deres sans for design og brug af fantasi. Vi opfordre på det kraftigste at jeres barn får en oversized trøje med så deres tøj ikke bliver ødelagt. Hvis i har aflagte ure (vægure, digital ure mm.) tager vi meget gerne imod dem:-) 

Hyggeren

I hyggeren har vi udover at boltre os i puderne, fået wii’en igang med kæmpe succes. Vi spiller et spil der hedder ‘just Dance’ som har fokus på bevægelse-og en masse latter på kryds og tværs af årgangene. 

Legestuen

Vi har planer om at dele rummet op med stof gardiner, det vil give et væsentligt lavere støj niveau og mulighed for flere aktiviteter i rummet. 

Caféen 

Hver fredag har vi madcafé. Det oplever vi som et fast hygge-fredags ritual, som børnene er vilde med. 
Info

Vi oplever stort set hverdag at vi skal bruge utroligt lang tid på at kontakte dem der har fri. Vi vægter børnetiden meget højt og vil derfor gerne opfordre jer til at huske at give besked hvis jeres barn er syg eller har fri. Samtidig opfordre vi til at i hjælper jeres barn med at huske at rydde det op man har leget med inden man går hjem. 

Rigtig godt forår! 

Mvh Fritten:-)