Forfatter: Knud Pheiffer – Komponist: Ukendt

Lille Peter Edderkop

kravled’ op ad muren.

Så kom regnen og skylled’ Peter ned.

Så kom solen og tørred’ Peters krop.

Lille Peter Edderkop kravled’ atter op.

Pernille har tilføjet:

Lille Peter Edderkop er et lykkedyr,
Nu skal vi høre Peters eventyr.
Han kom til verden i en dejlig skov,
lille Peter Edderkop syntes, det var sjov.

I sin moders spindelvæv kravled’ han omkring,
men han bestilte ingen verdens ting.
Så sagde hans moder: “Du skal fange fluer”.
Lille Peter Edderkop tog en gyngetur.

Peter tog en gyngetur i sin tynde snor,
men han bestilte stadig ikke spor.
Pludselig mens han gyngede knækkede hans snor,
så blev Peter Edderkop borte fra sin mor.

Peter han kravlede rundt på må og få,
op i en hat, han pludselig lige så.
Hatten kom på hovedet, Peter sad i ly,
så kom Peter Edderkop til den store by.

Peter laved’ spindelvæv, de blev fejet ned,
men nu var han flittig, han blev bare ved.
For i en kuffert også spindes kan,
Lille Peter Edderkop kom til fremmed land.

Han kom til Amerika, der blev Peter paf,
skyskraberhuset, højt som en giraf.
Oppe på taget kravled’ han og spandt,
så blev Peter Edderkop svimmel og forsvandt.

Lige ned i skægget hos sin gamle ven,
men han krøb selv i kufferten igen.
En indianer lukkede låget op:
“Ugh, ugh, ugh, der sidder jo Peter Edderkop.

Mellem indianere tumled’ han sig glad,
her var der sjov og her var også mad.
Manden han længtes alligevel hjem,
Han tog Peter Edderkop med hjem til sig selv.

Med- og modgang Peter tog, ligefra han faldt,
gør du det samme, så kan du klare alt.
Det er hvad du vil erfare gang på gang,
bare kravle op igen som i Peters sang.

Lille Peter Edderkop kravled’ langsomt op,
regnen den kom og skylled’ Peter væk.
Så kom solen og tørred’ Peters krop,
Lille Peter Edderkop kravled’ atter op.

(Forfatter og komponist: Poul Kjøller)

Jeg er en glad lille cowboy
fra Texas prærieland
at ride og kaste med lasso
er det jeg allerbedst kan
Jubijæ – jubijæ –
er det jeg allerbedst kan

Jeg børster og strigler min pony
så den bliver blank og sort
så svinger jeg mig i sadlen
og rider langt langt bort
Jubijæ – jubijæ –
og rider langt langt bort

Så griber jeg om min skyder
og skyder alt hvad jeg kan
men den er ikke farlig
den skyder kun med vand
Jubijæ – jubijæ –
den skyder kun med vand

Og når det så bliver aften
så får min pony fri
så løber den ud på prærien
det kan den allerbedst li
Jubijæ – jubijæ –
´det kan den allerbedst li

Så sætter jeg mig ved bålet
og synger en aftensang
så går jeg til ro ved bålet
og sover natten lang
Jubijæ – jubijæ –
og sover natten lang

Mallebrok

Mallebrok er død i krigen
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres.
I attenfireogtres,
i attenfireogtres.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres.

Han blev til graven båren
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling.
Han blev til graven båren
af fire hædersmænd…

Den ene bar hans sabel
den anden hans gevær.

Den tredje bar hans skjorte
den fjerde ingenting.

Og da de kom til graven
så var der ingen hul.

Og præsten holdt en tale
han sagde ingenting.

Nu ligger han graven
og tygger på en skrå.

Og når den så bli´r gammel
så ta´r han sig en ny.